|
Forsiden >> Om Las Vegas >> Populære gader i Las Vegas
Populære gader i Las Vegas
Las Vegas er en by der er spredt udover et stort område - alligevel er det dog ganske let at finde rundt i byen, idet området med alle de store casino hoteller alle er placeret i det samme område - The Strip som hedder Las Vegas Boulevard. Der er dog også andre områder i Las Vegas, som er et besøg værd. De omtales alle nedenfor.
Las Vegas er delt op i 3 hovedområder. Det mest kendte er The Strip, som er hovedgaden, hvor alle de store casino hoteller ligger i forlængelse af hinanden. Dernæst er der Paradise Road hvor blandt andet Las Vegas Convention Center har til huse. Downtown er det tredje område som 95% af alle turister aldrig får besøgt, idet især The Strip opsluger den sparsomme tid som en gennemsnitsturist har til sin rådighed i byen.
The Strip
Las Vegas Boulevard - The Strip er det mange forbinder med byen Las Vegas. Det er ikke uden grund. The Strip er gaden hvor de største casino hoteller ligger. De største shows i byen bliver opført på casinohotellerne - Ergo er man til spektakulære shows og store og farvestrålende produktioner, som eksempelvis Mamma Mia, så er Las Vegas Boulevard også stedet.
Desuden er The Strip byens hjerte idet alle gadenavne er navngivet i forhold til deres placering i forhold til The Strip.
De mest populære dele af The Strip er den sydlige del, South Strip, og hotellerne der kommer lige herefter, Center Strip. North Strip er i dag ikke så tæt bebygget med casinohoteller, men efter åbningen af The Wynn i 2005 og flere andre kasinoer der er på vej vil North Strip i løbet af en kort årrække sandsynligvis være lige så attraktivt for turister.
Indtil da er det dog South Strip og North Strip som 95% af førstegangsbesøgende vil bruge deres tid og penge på. Det er heller ikke uden grund. De mest prangende i størrelse og udførelse er også placeret her. Faktisk er det er fornøjelse blot at bruge en dag på at vandre fra den ene ende af The Strip til den anden og bare glo på de imponerende bygningsværker. Derudover er der alle casinoerne, showsene etc.
Hvorfor hedder gaden "The Strip"?
Strip betyder blandt andet frarøve og afklæde. Billedligt talt er navngivningen af The Strip derfor ikke tilfældig. Betegnelsen Strip er lidt groft sagt synonym for, hvad der dagligt sker på "The Strip". Folk bliver "frarøvet" deres penge af kasinoerne - men det er selvfølgelig sjov og ballade det hele, så det er lidt synd at gaden har fået det navn i folkemunde. Folk der tager til Las Vegas gør det for at få en oplevelse og de fleste ved godt at gambling er underholdning. Gadens "rigtige" navn er faktisk slet ikke "The Strip" men Las Vegas Boulevard.
Strip ordforklaring:
[strip] vb. trække af; rive af; skrælle (af); flå (af); fjerne; (mht. tøj) trække af; klæde af; (mil. om kanon) demontere; (tekn. om skrue) skrue over gevind; (uden objekt) klæde sig af; (om striptease) strippe;
Fordele
- Alle de største casino hoteller ligger på Las Vegas Boulevard - The Strip
- The Strip har nogle af verdens mest luksuriøse hoteller. En af grundene til at mange besøger Las Vegas.
- De største shows opføres på casino hotellerne på Las Vegas Boulevard.
- Ved nattetide er de neon oplyste kæmpe hoteller et imponerende skue. Desuden udspiller der sig foran eksempelvis Treasure Islands flere gange dagligt et sørøverslag. Andre steder er der vulkanudbrud og vandfald med akkompagneret af pragtfuld og stemningsfuld musik. Vandfaldet kan ses udenfor The Wynn.
Ulemper
- En ulempe er synes nogen at der er mange mennesker. Alle der besøger Las Vegas besøger The Strip.
- The Strip er den dyreste del af Las Vegas. Det gælder både priserne på hotelværelser, mad, souvenirer, shows etc. Omvendt er det også stedet der sprudler mest både hvad angår shows og luksus.
- Idet der er så mange forlystelsesmuligheder på The Strip, så vil de fleste glemme resten af byen. Man kan faktisk bruge adskillige uger / måneder blot i den gade!
Downtown
Downtown er den ældste del af Las Vegas. Det var faktisk her hele Las Vegas fænomenet startede. Hoteller og kasinoer blev bygget længe før at The Strip æraen begyndte. Området bliver også kaldt for Glitter Gulch. De største casino hoteller i Downtown er placeret i Fremont Street. Endelig er der Fremont Street Experience og det er et "skal se" hvis man kommer til Las Vegas.
Fordele
- Der er færre turister sammenlignet med The Strip.
- Hotel værelser er ofte billigere end eksempelvis The Strip.
- Der er ofte udmærkede shows til en overkommelig pris.
- Alt i Downtown er placeret inden for gå afstand, så man behøver ikke en taxi for at komme fra et casino til et andet.
Ulemper
- Der er færre hoteller og kasinoer at vælge imellem.
- Området er en smule isoleret i forhold til The Strip.
- De største og mest berømte shows opføres stort set alle på The Strip og ikke på hotellerne placeret Downtown.
Paradise Road
Der er tale om gaden Paradise Road og nærområdet der kranser op dertil og det er et område, hvor blandt andet Las Vegas Convention Center ligger. Udover dette enorme kongres center er der et par store hoteller, blandt andet Las Vegas Hilton, samt en masse mindre hoteller uden casino licens. Der er også masser af restauranter og skal man deltage i en kongres i Las Vegas Convention Center, så er Paradise Road et fornuftigt sted at reservere et hotelværelse.
Omvendt er hovedformålet med las Vegas rejsen at man gerne vil spille på casino og se shows, så er Paradise Road nok ikke det bedste sted at bo. Flere hoteller i området reklamerer med at de bor en lille gåtur fra the Strip men det er en sandhed med modifikationer.
Fordele
- Der er mange hoteller i traditionel forstand dvs. ingen casino og shows.
- Er man til en rask gåtur er det muligt at gå til the Strip fra Paradise Road. Ellers kan man tage en taxi.
- Man har adgang til alle Las Vegas fortræffeligheder uden at man behøver befinde sig i det døgnets 24 timer.
- Området har mange gode værelser til fornuftige priser.
Ulemper
- Der er ikke underholdning i samme omfang og kvalitet som du finder på the Strip og Downtown.
- Der er langt fra Paradise Road til The Strip, hvis man vil gå.
- Hvis du skal til en stor kongres i byen skal du reservere hotelværelse i meget god tid. Ellers er alt er optaget
Las Vegas' Historie
Populære Gader i Las Vegas
Attraktioner I og Omkring Las Vegas
Gode Råd Til En Vegas Turist
|