| |
Forsiden >> Pokerskole >> Pokerguiden >> Pre-flop - Side 1 af 4
Pokerguiden: Pre-flop
Pre-flop : Hvilke kort skal jeg spille på?
At spille på de rigtige kort må betragtes som den fundamentale nøgle til at vinde i poker. Sagt på en anden måde, ville verdens bedste pokerspiller umuligt kunne fortsætte med at vinde, hvis man fratog ham muligheden for at folde (smide sine kort) i runden, før spillet går i gang. Han er nemlig ikke verdens bedste pokerspiller, fordi han er heldigere end andre spillere.
I Texas Hold´Em poker er spillerne, som i andre former for poker, givet en uvurderlig mulighed for gratis at folde deres kort, inden spillet overhovedet er gået i gang. Runden, hvor dette er tilladt, kaldes pre-flop. Som bekendt, er der kun to spillere før hver runde, der som udgangspunkt skal lægge indsatser på bordet, og deraf har de resterende spillere ikke nogen indsatser involveret i spillet, før de selv beslutter sig for at satse på deres kort.
Pre-flop runden giver altså enhver pokerspiller en værdifuld "før-spil" mulighed for at skille sig ud fra sine modstandere ved at folde (dårlige) kort og udelukkende spille på gode kort. Dette kræver tålmodighed, da omkring 4/5 af de kort, du tildeles ikke kan betragtes som "gode nok" at spille på (ved et 10-mandsbord).
Konceptet er enkelt:
Over tid vil du vinde over dine modstandere, hvis du spiller på bedre kort end dem.
Får du denne fase af spillet på plads, er du som udgangspunkt yderst godt stillet hver gang, du sætter dig for at spille. At kunne folde de dårlige kort gør dig imidlertid ikke - i sig selv - til en god pokerspiller, men er forudsætning for at du kan blive det. Således er dette afsnit i pokerguiden primært dedikeret til at lære dig, hvilke kort du ikke skal spille på.
I pokerchartet herunder har vi placeret stort set alle tænkelige kortkombinationer i 8 forskellige kategorier, hvoraf kategori 1 repræsenterer de bedste hænder, og kategori 8 de dårligste. Nogle hænder er ikke kvalificerede til en plads i pokerchartet , hvorfor de er udeladt.
Giv dig god tid til at studere pokerchartet og forsøg at forstå de principper, der ligger bag kategoriseringen. Vigtigt: Kategoriseringen er baseret på spil ved borde med mere end 6 spillere ved bordet - udgangspunktet er 10 spillere. Spiller man ved et bord med færre modspillere, vil chartet ændre sig - i nogle henseender - drastisk!
Gruppe |
Hånd |
1 |
AA, KK, QQ, JJ, AKs |
2 |
TT, AQs , AJs , KQs , AK |
3 |
99, QJs , JTs , KJs , ATs , AQ, KQ |
4 |
88, KTs, AJ, QTs, AT, KJ, J9s, T9s, QJ |
5 |
Q9s, KT, QT, JT, 77, J8s, 98s,T8s , 87s,97s, 66 |
6 |
55, T9, 76s, J9, 86s, T7s, 65s, 54s, Axs , |
7 |
44, 64s, 75s, 98, 78, 33, 43s, 65, 53s, 22, Kxs , Q8s |
8 |
A9, K9, Q9, J7s, J8, 76, 42s, 54, 32s, 96s, 85s, 74s, T8 |
T = 10´er
S = Suited (det vil sige to kort i samme farve)
X = et hvilket som helst kort under 10
Kig på dette skema hver dag inden du går i seng, når du kan det udenad, er du rigtigt godt rustet til at spille Hold'em.
Gå til side 2!
Tilbage til Pokerguiden!
Indledning
Pre-flop
Side 1 - Side 2 - Side 3 - Side 4
Bordudvælgelse generelt
Side 1 - Side 2
Bordvalg: Kriterierne for begyndere
Bordvalg: Kriterierne for avancerede pokerspillere
Generelt
Essentielle sandsynlighedsregninger
Pot-odds
Læs i øvrigt også mere under regler og strategi!
Eller gå evt. direkte til de pokerrum vi anbefaler, hvis du ikke kan vente længere!
|
|