|
Forsiden >> Pokerskole >> Pokerguiden >> Pre-flop - Side 4 af 4
Pokerguiden: Pre-flop
Suitede korts relative værdi
Det er overordentlig vigtigt, at du bider mærke i, at man ikke skal overvurdere sine kort, på grund af at de er suitede (altså har samme farve) - sandheden er, at (pre-flop) chancen for en flush kun er 7%! Som udgangspunkt bør man ikke spille suitede kort, man ikke ville have spillet i tilfælde af, at de havde haft forskellig farve (off-suit).
Ser du i pokerchartet, vil du således opdage, at hænder såsom for eksempel T7s, 64s 75s 43s, 53s, 42s, 96s, 85s, 74s, Kxs , Q8s, J7s, Axs (næsten) aldrig bør spilles. Disse hænder er dog udmærkede at få på big blind (og også small blind), hvor man alligevel er tvunget til at lægge en indsats - får man en flush , eller eventuelt en straight, er der gode muligheder for en fornuftig pulje, da ingen regner med at være oppe imod eksempelvis 64s. Men - som nævnt ovenfor - husk hvad det er, du er med for, og tøv ikke med at folde, hvis ikke du "rammer."
En væsentlig grund til ikke at overvurdere værdien af suitede kort er desuden, at man har brug for tre af den pågældende farve blandt de fælles kort for, at en flush-hånd opnår sin (stærke) værdi - og dette vil ofte få en til at "fiske" efter det sidste kort, hvilket er kolossalt dyrt i længden. Så næste gang, du har foldet en hånd, der faktisk var blevet til en flush (i tilfælde af, at du havde fortsat med at spille på den), og du ærgrer dig herover - så husk lige på alle de gange, hvor du undgår at betale forgæves for et sidste kort som kun kommer ca. 1/3 af gangene! Vær ikke en fisk; dette er begynderens mest beklagelige (og dyre) last. Se flere begynderfejl her.
Konkrete anvisninger:
Som udgangspunkt kan du spille alle hænder i kategori 1-5, hvis ikke der er forhøjet foran dig, dog bør du - i early position - kun spille på kategori 1-3 hænder.
Er der forhøjet foran dig, skal din hånd være blandt kategori 1-3 hænderne for at retfærdiggøre et call.
Har du allerede én indsats ude, kan du desuden calle med kategori 4 hænder. Men gør det til et princip at søge efter grunde til at folde frem for grunde til at calle, når dine modspillere forhøjer (og dermed fortæller dig, at de har gode kort). I længden er det ikke favorabelt at være oppe imod eksempelvis QQ med KQ eller i andre ekstreme under-dog situationer. Minimer omfanget af disse situationer, og tilstræb at være med i så få puljer som muligt, hvor du ikke selv har den bedste hånd (pre-flop); dette er den vindende pokerspillers filosofi.
I henhold til den tidligere påpegning af betydningen af position i forhold til kravene til dine hænders styrke, kan vi - i henhold til ovenstående skitsering - stramme yderligere op på dit spil ved at kombinere disse to faktorer. Det ser ud som følger:
Early position (3-5 position efter dealeren): Spil kun gruppe 1-3 hænder i pokerchartet.
Middle position (5-7 position): Spil kun gruppe 1-4 hænder samt første halvdel i gruppe 5.
Late position (7-10 position): I reglen bør kun kategori 1-5 hænder spilles, men hænder helt ned til gruppe 6 kan spilles.
Et par overordnede retningslinjer
Til trods for, at formålet med dette pre-flop-afsnit primært har været at gøre dig i stand til at frasortere dårlige hænder, frem for at forklare hvordan hænder, du bør spille, skal spilles, vil vi herunder kort skitsere et par hovedregler for, hvordan du bør spille de bedste af de hænder, der har overlevet ovenstående sortering:
Kategori 1
Du bør altid (pre-flop) raise med AA, KK, QQ, JJ, AKs , og også re-raise på de AA, KK og QQ i tilfælde af, at en anden spiller allerede har forhøjet, inden det er din tur. (At raise er ikke bare en måde at få flere penge i puljen på - det er samtidig en måde at "forsvare" din hånd på, ved at få andre spillere ud af spillet, så du ikke skal kæmpe imod så mange modspillere)
Kategori 2
Du bør ligeledes raise med TT, AQs , AJs , KQs, AK, men ikke re-raise i tilfælde af at andre spillere 1) allerede har raiset foran dig 2) re-raiser dig. Her caller du bare.
Kategori 3-4
Med disse hænder kan du calle fra alle positioner (vær dog forsigtig med at calle kategori 4 hænder i early position. Er du helt ny, så fold alle kategori 4 hænder i denne position). Desuden bør du folde kategori 4 hænder, i tilfælde af der bliver raiset foran dig.
Kategori 5-6
Se forklaring ovenfor.
Kategori 7-8
Vend dig af med overhovedet at overveje at spille på disse hænder. I det lange løb vil du tabe mange penge, hvis du spiller på dén slags.
Gå til side 3!
Tilbage til Pokerguiden!
Indledning
Pre-flop
Side 1 - Side 2 - Side 3 - Side 4
Bordudvælgelse generelt
Side 1 - Side 2
Bordvalg: Kriterierne for begyndere
Bordvalg: Kriterierne for avancerede pokerspillere
Generelt
Essentielle sandsynlighedsregninger
Pot-odds
Læs i øvrigt også mere under regler og strategi!
Eller gå evt. direkte til de pokerrum vi anbefaler, hvis du ikke kan vente længere!
|