|
Forsiden >> Pokerskole >> Pokerstrategi >> Tight eller loose pokerspiller
Pokerstrategi: Tight eller loose pokerspiller
Normalt skal man ikke sætte folk i bås, men når det kommer til online poker, er det råd lige så meget værd som sand i Las Vegas.
Det gælder tværtimod om så hurtigt som muligt at få både spil og modstandere inddelt i foreløbige kategorier, som du kan arbejde videre med.
Pokerspillere kan kategoriseres som enten "tight" eller "loose", alt efter hvor ofte de vælger at betale for at se floppet (fælleskort 1-3), og efter hvor hurtige/villige de er til slippe deres kort, når de er bagud.
Loose:
En meget "loose" spiller betaler praktisk talt hver gang for at se floppet, uanset hvilke kort han sidder med på hånden og har ligeledes en tendens til at følge med hele vejen til riverkortet, selv med en halvdårlig hånd.
En sådan spiller er i længden en guldgrube for den tålmodige pokerspiller, der kun spiller med gode starthænder og kun involverer sig i puljer, han har gode chancer for at vinde.
En alm. "loose" spiller ser ofte floppet. En "loose" spiller er f.eks. en spiller, der konsekvent betaler for at se floppet, hver gang han har et es eller en konge uanset kicker, hver gang han har to kort i samme kulør, eller hver gang han har to kort i rækkefølge.
Tight
En "tight" spiller vælger sine hænder med omhu og tager sin position ved bordet og den øvrige betting aktivitet i betragtning. Afhængigt af din rutine, dine modspillere og deres betting stil skal du som tommelfingerregel spille mindre end 25 % af dine åbningshænder på et 10 personers bord.
På borde med færre spillere kan du slække lidt på kravene og spille flere starthænder, da der ikke er så mange spillere, der skal slås.
Tight/Loose kategorierne kan man udbygge ved at se på sine modstanderes betting stil. Man kan opdele sine modstandere i hhv. aggressive og passive spillere.
Passiv/Aggressiv
En "loose - passiv" spiller kaldes også en calling-station. Han spiller mange hænder, men forhøjer kun meget sjældent, og kun når hånden er exeptionel god. Når det sker, så vær på vagt!
En "loose - aggressiv" spiller raiser på mange hænder både før og efter floppet. Denne type spiller elsker at bluffe. Raiser ofte med små par og Es uanset kicker .
En "tight - passive" spiller, spiller få hænder og raiser kun med det bedste af det bedste.
En "tight - aggressive" spiller, spiller få hænder men raiser, re-raiser og check-raiser ofte. Både på gode hænder og mulige vinderhænder når oddsene er favorable.
Vær opmærksom
Det er ikke muligt at give præcise anvisninger til, hvordan man skal spille hver pokerhånd imod de forskellige typer af modstandere, men er du opmærksom på ovenstående træk hos dine modstandere, har du langt bedre mulighed for at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Et must hvis du vil trække dig fra bordet med den største stak jetoner.
For eksempel lad være at tage en kæmpechance for at afsløre et bluf hos en spiller, der alligevel aldrig bluffer. Lad de andre spillere om det.
Mange pokerrum giver dig mulighed for at skrive noter om de forskellige spillere - brug muligheden! Lad dog være med at gøre det til endegyldige sandheder efter blot et par spil, men du vil sikkert blive forundret over hvor mange spillere, der rent faktisk følger helt specifikke mønstre.
Hvis du vil vide mere om poker, end hvad der lige står i PokerKilden.com's strategi-sektion, så check vores bogliste ud.
Tilbage til Pokerstrategi!
Find din strategi
Tight eller loose pokerspiller
Det gratis kort
Bluff og semi-bluff - Side 1 - Side 2
Noter om modspillere
Farlige fælleskort
4 gode tips
Poker Tracker
Læs i øvrigt også mere under regler og pokerguiden!
Eller gå evt. direkte til de pokerrum som vi anbefaler, hvis du ikke kan vente længere!
|